Chat with us, powered by LiveChat

Sådan bruger du billeder helt perfekt i nyhedsbreve

I dette indlæg vil du få belyst, hvordan du kan bruge billeder i dine nyhedsbreve og e-mail markedsføring, så det skaber en merværdi for dine nyhedsmodtagere og for din virksomhed. 

 

Gode store billeder er helt OK

NNGroup har i en stor undersøgelse af e-mail marketing og nyhedsbreve fundet frem til, at nyhedsbrevsmodtagere kræver lige så høj billedkvalitet på e-mail, som de gør, når de besøger websites. 

Gammeldags nyhedsbreve har tendens til at ligne små rubrikker, som du måske kender fra online tabloidaviser, med en lille thumbnail, en overskrift, en kort teasertekst og så et link til en landingpage.

Det kommer nemt til at virke meget tætpakket. Trenden i dag er i stedet meget luftig og visuel. Det betyder, at du i dag sagtens kan bruge et billede, der fylder hele bredden i nyhedsbrevet.

Billederne skal vise detaljer og stemninger, og modtageren skal føle sig inspireret af det visuelle.

Tekstindholdet i nyhedsbreve er også blevet meget mere minimalistisk, og flere lægger simpelthen teksten ind i billedet. Det giver fuld kontrol over fonte og størrelser og dimensioner. Noget som kan være utroligt svært i dag, fordi vi læser mails på mange forskellige skærmstørrelser. 

Se f.eks. her hvor mange billeder der er i Boozts nyhedsbrev:

 

Nyhedsbrev hvor billedvisning er slået fra.

 

 

Samme nyhedsbrev hvor billedvisning er slået til.

 

E-handel og produktbilleder

Måske du har hørt marketingfolk sige, at du kun skal fokusere på ét produkt i dine e-mails. Dette kan også være rigtigt inden for rådgivnings-, konsulent- og servicevirksomheder.

Men arbejder du inden for e-handel, er det næsten modsat. Her er det essentielt, at du får vist, hvad det er for produkter, du har på hylderne og hvad de koster.

Og du må gerne vise flere, om det så er et tema inden for en bestemt produktkategori, et bestemt brand eller som webshoppen HairOutlet gør her, med at vise deres mest populære produkter:

 

En sådan produktvisning bliver typisk lavet med product recommendation software, der, gennem machine learning og kunstig intelligens, finder de mest relevante produkter til brugeren. Det kunne være software som for eksempel Clerk eller AdWish.

Der findes selvfølgelig også e-handelsvirksomheder, som kan drage nytte af historiefortælling i e-mail markedsføring.

Forestil dig, at du er en outdoor, som sælger udstyr til friluftsliv. Her kan det være interessant for nyhedsbrevsmodtagerne at få noget at vide om madlavning i det fri.

Se her hvordan SurvivalStore indleder en e-mail, der skal få mig til at købe bestiksæt:

 

 

Brug stock photos til at skabe stemning

De før viste billeder fra SurvialStore-mailen er med til at afkode budskaber, visualisere situationen og skabe stemning. Det er tydeligt at se, at de selv har taget billederne og det passer perfekt til det SurvialStore skal.

Men til dine budskaber har du måske brug for billeder, der er mere professionelle. Billeder, som har den helt rigtige lyssætning, dybdeskarphed og kontrast. 

Se f.eks. her hvordan Mofibo bruger dette professionelle stemningsbillede i deres mail:

 

 

Har du ikke selv billeder, der kan skabe den stemning, du ønsker, kan du sagtens bruge de flotte billeder, som du finder her på JumpStory.

 

Mere effektive kundeudtalelser og kundecitater

Kundeudtalelser og kundecitater er et vigtigt element i din markedsføring. De er et bevis for, at dit produkt eller din ydelse giver et udbytte og virker efter hensigten – måske endda bedre. Det er med andre ord med til at skabe tillid.

Kundeudtalelser i din e-mail marketing, vil også skabe mere tillid og dermed mere salg.

Selve kundeudtalelserne kan komme på rigtig mange forskellige kanaler som f.eks. TrustPilot, Facebook eller Google.

I stedet for at kopiere disse udtalelser og sætte dem i ren tekst i dit nyhedsbrev, kan du gøre noget meget mere effektivt:

Tag et screenshot af disse, og indsæt dem som billeder. Det giver mere troværdighed, at citatet er udgivet på en anden platform, end en du selv styrer.

 

Mere effektive casestories

En casestory er kundeudtalelsens storebror. Her kommer du meget mere i dybden med din leverance, end du typisk kan med en kort udtalelse. Du kan beskrive kundens problem, jeres strategi, løsningen og resultatet.

Casestories er også ekstremt effektive i nyhedsbreve, som kan skabe flere leads og salg.

Hvis du skal have maksimal effekt af dine skrevne casestories i nyhedsbreve, skal du inkludere et portrætbillede af din kunde.

Det er med til at sætte ansigt på mennesket bag og gør det endnu mere troværdigt. 

 

Måling af din e-mail markedsføring kræver billeder

Måske ved du ikke det her.

Men når din e-mail markedsføringsplatform måler, om dit nyhedsbrev er blevet læst, spores det gennem et skjult billede i din e-mail.

I dette billede ligger der et lille script, som sender besked om åbningen tilbage til platformen. Hvis ikke dette billede læses ind, sendes ingen informationer tilbage til platformen.

Før billedet bliver læst ind, skal brugeren have ”vis billeder” slået til i e-mailen og det er ikke alle e-mail programmer, der har det som standard. Din opgave som e-mailmarketer er altså, at få dine modtagere til at slå ”vis billeder” til, så du kan spore åbningen.

En metode her er, at du i din tekst fortæller, at nu kommer der et billede, som er vigtig, for at få den fulde sammenhæng i historien.

Billedet kan være en illustration, et screenshot af en kundeudtalelse eller et stockphoto, der understøtter din historie.

Se f.eks. her hvordan Christina Klitsgaard gør i denne mail:

 

 

Faldgruber med billeder i e-mail markedsføring

Vi har tidligere været inde på, at du gerne må bruge store billeder. Men du skal stadig være OBS på filstørrelsen på disse billeder. Som udgangspunkt vil 72dpi være en tilstrækkelig opløsning.

Sørg også for, at højden og bredden på billedet ikke er større end den maksimale størrelse, billedet skal vises i. Den maksimale størrelse vil typisk være bredden på desktop-versionen af dit nyhedsbrev.

Sidst, men ikke mindst, skal du være opmærksom på, at dine nyhedsbrevsmodtagere sidder på forskelige devices. Det vil sige at de, der sidder på mobiltelefon, skal kunne få samme oplevelse som de, der sidder på computer. En klassisk fejl her er, at dimensionerne ikke passer.

Test derfor din mail på måde mobil- og desktopklienter.

Lyst til at dele indlægget? Vælg én af mulighederne nedenfor….

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Andre artikler fra JumpStory’s blog

Prøv det nu