7 grunde til at billeder er så vigtige på din blog

Billeder er med til at gøre dit indhold interessant, spændende og læsevenligt. Og det behøver ikke at være dyrt købte billeder. Det kan sagtens være yderst prisvenlige billeder, som du for eksempel kan finde her på JumpStory.

Find nedenfor 7 gode grunde til, at bl.a. dine blogindlæg altid bør indeholde flere forskellige og gode billeder …

 

1. Du opnår større brugerengagement

En af de helt store SEO-trends lige nu er brugerengagement.

Brugerengagement er et signal om, at det indhold, som brugeren ser på, er brugbart for brugeren. Er indholdet brugbart ud fra den søgning, brugeren har foretaget i søgemaskinerne, opfylder søgemaskinen sit formål, og brugeren vender tilbage til søgemaskinen næste gang, der skal findes information.

I forhold til Google gælder det for både artikler og blogindlæg, at der kan være flere forskellige signaler, som opfattes som højt brugerengagement:

  • – Det kan være, at brugeren opholder sig i længere tid på siden (dwell time).
  • – Det kan være, at brugeren læser indholdet til enden.
  • – Det kan være, at brugeren kommenterer på artiklen.
  • – Det kan være, at brugeren klikker videre til andre artikler.

Billeder i blogindlæg får brugeren til at stoppe op, studere og måske afkode disse. Derudover kan de rette billeder være med til at gøre indlægget mere interessant, så brugeren læser hele artiklen – og måske endda kommenterer og klikker videre.

Disse ting giver en højere dwell time og er i sidste ende med til at forsikre søgemaskiner som Google om, at dit indhold er af høj nok kvalitet og dermed har en berettigelse i toppen af søgeresultatet.

 

 

2. Du kan fremme budskaber med tekst på billeder

Har du nogle budskaber i din artikel, som du gerne vil fremme, f.eks. statements, citater eller en anden kort sætning, kan du indsætte det på dit billede.

Dermed fremstår dit citat mere tydeligt.

Du kan finde nogle flotte fotos på tjenester som Shutterstock, Getty Images, Adobe Stock eller prøve vores egen JumpStory

Teksten kan du indsætte med f.eks. Photoshop eller en online billededitor som Canva.

 

 

3. Det er nemmere at afkode indholdet

Billeder kan komme i mange afskygninger.

Nogle gange bruges de til at vække en følelse i forhold til et statement eller i forhold til hele artiklen. Når der kommer følelser med i fortolkningen, er det dels nemmere at forstå og dels nemmere af huske.

Men det behøver ikke kun være billeder der slår på følelserne.

Billeder kan også være grafiske illustrationer og statistikker. Altså elementer, som er med til at illustrere og understøtte indholdet. Skriver du f.eks. om eksponentiel vækst, forstærker det dine ord, at du viser en graf, der viser denne eksponentielle vækst.

Uanset formålet, gør billeder – hvis de bruges rigtigt – det nemmere at afkode dit indhold.

 

 

4. Du udnytter billede-SEO

Du ser sikkert også flere og flere billeder, når du søger på Google. Det kommer sig til udtryk både som featured snippets samt billedkarruseller direkte i søgeresultatet.

Billedtekst: Et featured snippet resultat ligger i toppen af søgeresultatet, med en kort forklaring af søgningen og ofte et tilhørende billede. Dette er ikke meta-beskrivelsen på søgeresultatet, men et lille stykke af indholdet fra siden, som vises.

Der er også mange søgninger, hvor googles billedsøgningen giver bedre mening at bruge, end den traditionelle søgning. Søger du f.eks. en opskrift, vil du blive meget mere inspireret i billedsøgningen, end tekstresultaterne.

Men det behøver ikke kun være opskrifter. Det kan i det hele taget være, når du søger inspiration, hvad enten det er inspiration til grafikker, statistikker eller indretning i hjemmet.

Det er først og fremmest vigtigt, at du kalder billedets filnavn for søgeordet. Undgå de generiske navne DSC12064.jpg. Viser billedet en vegetarisk opskrift, kalder du billedet vegetarisk-opskrift.jpg.

 

 

Derudover skal du sørge for at bruge søgeordet i billedets alt-attribut på den side, du indsætter billedet på. Skriv en kort sætning på små 10 ord, hvori søgeordet er med.

Det kan også være en fordel at bruge søgeordet tæt på billedet, eksempelvis i en billedtekst.

Det er de tre vigtigste ting, du skal huske, når du søgemaskineoptimerer til billeder.

 

 

5. Du får flere delinger og mere engagement på sociale medier

Når du deler en artikel på sociale medier, som ikke har nogen billeder på, bliver det utrolig kedeligt at se på. Nogle gange ligner opslaget næsten en fejl. 

Bruger du billeder i dine blogindlæg, vil disse typisk blive brugt som thumbnail til artiklen.

Denne thumbnail giver mere synlighed, øget opmærksomhed og giver dig flere delinger. På Facebook deler man indhold med billeder 2,3 gange mere, end indhold i ren tekst. Og på Twitter retwitter man indhold med billeder 150% mere end indhold uden billeder.

Hvis du vil styre hvilket billede, der bliver brugt som thumbnail, når nogen deler dit blogindlæg, skal du sørge for at bruge Open Graph og meta-tagget og:image.

Det samme gør sig gældende, hvis du laver dine blogindlæg på LinkedIn. Her er det topbilledet, der bliver brugt som thumbnail:

 

 

6. Du bryder tekstindholdet

Hvad gør du, når du tager en bog ned fra boghylden, du ikke kender?

Lige som så mange andre, lader du sikkert tommelfingeren hurtigt bladre gennem siderne, for at få et overblik over indholdets opbygning.

Sådan er det også online og særligt i blogindlæg, som ofte kan være lange.  

Når du bruger billeder, screenshots og infografikker bliver man ikke mødt af en “wall of text”. De visuelle elementer bryder dit tekstindhold, så det gør artiklen mere appellerende og læsevenlig.

Det giver en øget læselyst, også selvom artiklen egentlig bliver længere.

 

 

7. Du laver mere uddybende artikler

Når du, som før nævnt, bryder tekstindholdet med billeder, kan du i højere grad tillade dig at skrive mere dybdegående artikler.

Brugeren kan hurtigt skimme og fange essensen af artiklen og herefter kan han fordybe sig i både tekst og billeder. 

Når du skriver mere uddybende indhold, får du ligeledes en SEO-gevinst. For jo mere dybdegående du skriver, des flere relaterede ord, synonymer, vendinger og fraser bruger du helt automatisk.

Dermed øger du dels chancen for, også at blive fundet på disse fraser samt såkaldte longtail søgeord, og dels får søgemaskinerne en dybdegående forståelse for, hvad din artikel handler om.

 

Afrunding

Disse 7 punkter viser, at der er mange såvel direkte som indirekte afledte effekter af at bruge både flotte billeder eller illustrationer i dine blogindlæg. Og du kan sagtens bruge flere billeder, hvis det giver mening.

Lyst til at dele indlægget? Vælg én af mulighederne nedenfor….

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Andre artikler fra JumpStory’s blog

Prøv det nu