Content marketing
JumpStory
JumpStory
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Derfor går copywriting og billeder hånd i hånd

Tim Knorborg Jensen

Tim Knorborg Jensen

Indlægget er udarbejdet af Tim Knorborg Jensen – CMO hos TEXTA ApS.

Tims arbejdsopgaver er markedsføring af TEXTA, ligesom han også arbejder side om side med flere kunder med fokus på at optimere deres indhold gennem content marketing.

UX’erne vil sige, at et billede siger mere end 1.000 ord. SEO-folket vil sige, at der som minimum skal være 1.000 ord på en god landingsside. Men sandheden er, at det hele spiller meget bedre sammen som en fælles front.

Du adskiller jo heller ikke sovsen fra kartoflerne, og selvom du sikkert har det med at adskille pærer og æbler, kan en tærte med dem begge faktisk være helt fænomenal.

Kort sagt kan du ikke se sort og hvidt på tekster og billeder, og her I teksten kigger jeg på, hvordan de spiller hinanden gode – både ift. SEO, men også brugeroplevelsen.

Er du klar på den? Så puds læsebrillerne og læs med her, hvor vi kommer omkring:

  • Billeders måde at understøtte content
  • Bryde indhold op
  • Øge interaktion
  • Time on site.

 

Yin og Yang – sådan understøtter billeder copywriting

Photos and text

 

Det er de færreste, som efterhånden taber kæben, når værdien af godt content bliver forklaret. Det er oppe i alle marketing podcasts, blogs og endda Google har selv været ud at sige det– altså ingen overraskelse i det. Du SKAL bare have styr på dit content, hvis du vil ranke samt forføre de besøgende.

Når det er sagt, så er content jo et vidt begreb, og det er ikke udelukkende tekst, men også billeder samt video. Derfor skal alle elementer støtte op om hinanden og arbejde sammen.

Tekstindhold er hyperrelevant, når det kommer til indeksering og rankings i søgemaskinerne. Det er trods alt ikke for sjov, at SEO-folket siger ”minimum 1.000 ord”. Det gælder også de teknisk svære områder, hvor det kan ende ud i kringlede sætninger og forklaringer, som får den besøgende til at føle sig på glatis.

Når det først bliver så tricky, skal man hjælpe dem, der har brug for det – måske med en visuel beskrivelse.

  • Det kan være et billede/video af produktet eller ydelsen
  • en forklaring med streger på kryds og tværs
  • en faktaboks
  • eller noget helt andet.

Der er mange måder, hvorpå det kan gøres.

 

Illustrer pointer, og bryd teksten op

De mange ord på landingssider er skrevet til søgemaskiner, men vigtigste af alt er de skrevet til den besøgende. Og puha, +1.000 ord er dælme meget at kæmpe sig igennem. Specielt hvis du render med hovedet ind i en mur af tekst.

Her er billeder eminente til at gøre hele brugeroplevelsen bedre. De kan bruges til at bryde teksten op eller illustrere pointer tydeligt, så læseren altid er motiveret til at læse mere samt er up-to-date. Se eksempelvis dette indlæg om content marketing, hvor netop illustrationer er et vigtigt element.

 

Øget interaktionen – fang opmærksomheden med et billede

email marketing

 

Interaktion. Hold op, hvor vil vi gerne have det. Det gælder vores billeder på Instagram, opdatering på LinkedIn, men selvfølgelig også når snakken falder på copywriting. Delinger, likes, kommentarer – det bliver næsten ikke bedre, når dit indhold pludselig lærer at gå af sig selv. Dog kommer det ikke af sig selv…

Tror du, at der er meget interaktion med en mur af tekst? Du tænker nok ”nej”.

Korrekt.

Du behøver ikke at tage mine ord for gode varer. Tjek eventuelt nogle af dine venner på LinkedIn igennem (dem, som performer godt). De laver helt sikker en fin opdeling af deres tekst. Tilføjer billeder, hvad enten det er i form af smileys eller lignende, eller måske bruger de video til at understøtte tekstindholdet.

Hvorfor dog det? Jovist, fordi interaktionen stiger.

Vi spoler snakken tilbage til din copywriting – hvordan kan billeder hjælpe interaktionen her?

Naturligvis skal du have en god overskrift for at fange opmærksomheden. Men når det er sagt, skal du også bruge et godt billede, når du skal sikre dig interaktionen, som sørger for, at folk klikker sig ind til netop dit indhold.

Vælger folk at dele dit indlæg, din blog eller lignende på sociale medier med et link, vil dit forsidebillede blive koblet på artiklen, hvorfor det selvfølgelig skal være interessant, så det fanger folk.

Alene forsidebilledet kan dog sjældent løfte dit copy til et ønsket interaktionsniveau. Du skal også have noget løbende i teksten. Det kan være grafer, statistikker, faktabokse eller andet, som kan stå for sig selv. Det er en rigtig god ide, hvis du tænker dette ind, så billedet har sit eget liv og komme med en forklaring. Det indbyder nemlig til delinger af det konkrete billede med tekst som tilknyttet kommentar for eventuelt at uddybe meningen.

På den måde kan billederne skabe en selvstændig eksistens, hvor de også bliver brugt i andre personers blogs eller andre former på indlæg. Det kan resultere i noget så fint som earned links – det kan vi godt lide, specielt med SEO-brillen på.

 

Email Marketing

Kilde: Campaign Monitor

 

Forstår du pointen med billedet ovenfor?

Det gør du helt sikkert. Men kan det stå for sig selv, og er det banebrydende nok til at opnå delinger? Hmm, jeg tænker ja. Nogle brancher vil finde det her utrolig spændende, og den visuelle skitsering kræver hverken en PHD eller marketinguddannelse for at forstå meningen.

 

Øget time on site – søgemaskiner er vilde med det

Bedre placeringer i søgemaskinerne. Det vil vi gerne have – mere af det. Tak. Men hvordan kan samspillet mellem copywriting og billeder bidrage til netop denne situation? Læs endelig videre her, hvor vi kaster os over sidste kapitel til denne tekst.

Det er vigtigt, at du har adgang til relevante billeder, og har du ikke det, må du selv i gang med at customize dem. Et irrelevant billede skader nok mere end 1.000 ord, men det rette kan til gengæld virkelig give dine rankings et spark bagi og dermed sætte dig mod kurs til toppen.

I dette blogindlæg er et spændende oplæg på netop denne situation, hvor jeg vil bruge nogle af de centrale billeder nedenfor.

Det hele drejer sig om en artikel, hvor billederne ikke er videre relevante – hvad gør man så? Man forsøger at sætte et relevant ind, og det resulterer i den grad til en øget dwell time (dvæletid) i dette tilfælde:

 

Kilde: blog.snappa.com 

 

En øget besøgstid på næsten 50% ved bare at vælge det rette billede til at underbygge content-delen. Det er ikke helt skidt, og det er selvfølgelig også et pragteksemplar, og du kan stadig være mere end tilfreds, hvis du bare øger den med nogle få procenter – det kan have enorm betydning i sidste ende.

 

Dwell time og betydningen for SEO?

Kilde: blog.snappa.com

 

Vi kører videre med samme case, hvor det tydeligt kan ses, at der kommer en øget trafik. Det kan skyldes flere ting, og der bliver ikke oplyst, hvor stor en indsats der lægges i linkbuilding, optimering af tekst og de +200 andre parametre, Google ser på.

Når det så er sagt, har den længere besøgstid helt sikkert haft indflydelse. Google vil nemlig utrolig gerne vise det bedste frem til sine trofaste besøgende. Og når søgemaskinen pludselig opdager, at folk bliver længere tid på en side, antager den hurtigt, at det må skyldes, der bliver fundet noget relevant på det søgeord, hvor den besøgende kommer ind fra. Haps – det medfører bedre placeringer.

Har du i stedet en side, hvor folk hopper ind og derefter lynhurtigt ud, vil du opleve den modsatte effekt. Alt dit content skal altså være relevant og spiseligt. Det gælder både billeder, video, tekst m.m.

 

Konklusion

Godt copy og billeder er i den grad en situation, hvor 2 + 2 giver 5. Du skal derfor arbejde med at bygge det op som et supplement til hinanden i stedet for at se dem som to elementer hver for sig.

I harmoni kan det nemlig lede til bedre placeringer i søgemaskinerne, flere konverteringer, øge interaktionsniveau og læsevenligheden for dit copy.

Jeg håber, indlægget kunne bruges, og i hvert fald gøre op med UX og SEO “enten eller”. Det er mere som en familie, der lige skal lære at arbejde sammen.

error: Content is protected !!