Neuromarketing
JumpStory
JumpStory
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Skab adfærdsændringer med billeder

Anita Lykke Klausen

Anita Lykke Klausen

Dette indlæg er skrevet af Anita Lykke Klausen, som er specialist indenfor neuromarketing og har virksomhedheden anitaxcph.
Til dagligt arbejder hun som rådgiver i Operate A/S, men begår sig også som forfatter og podcast co-host.

Vi mennesker optager 80% af alle de visuelle input, der er omkring os.

Det er kollegaens kaffekop på nabobordet, fuglen ude foran vinduet og chefens kuglepenstrommeri i mødelokalet.

Det er alt, alt for mange input til, at vi registrer dem i bevidstheden. Heldigvis har vi hjernen til at arbejde med de mange input, sortere i dem og få mening ud af dem, inden de bliver sendt til os som en stimulus, vi bør forholde os til.

Men lad os da se på, hvad hjernen stiller op med al den data.

De visuelle input bliver nemlig afkodet i hjernen – det er ganske enkelt nødvendigt, hvis de skal give bare lidt brugbar mening. Omkring 130 millioner lysfølsomme celler tager imod de mange visuelle input og bearbejder dem i et hyperkomplekst netværk af nerveceller i hjernen.

Og hvordan den bearbejdning foregår, ved vi faktisk ikke endnu.

Det vi ved er, at visuelle input får hjernen på arbejde.

 

hjerne

 

Følelser gør os tørstige

Du kører på motorvejen. Ude på marken står et stort billboard med en plakat af glade mennesker. Du rækker ud efter din Cola, som hurtig er tom. Coincidence?

Næppe.

Det kan lyde for tilfældigt til at være sandt, men forskere har i fagmediet Frontiers in Psychology publiceret et nyt studie om, hvordan vores adfærd bliver påvirket af billeder. Winkielman og hans kollegaer har fundet belæg for følgende:

Et hurtigt glimt af et billede, der viser glade mennesker, får tørstige respondenter til at drikke mere umiddelbart efterfølgende, imens billeder af halvsure ansigter får respondenter til at drikke mindre. Og hvad der er helt genialt i studiet er, at respondenterne ikke var opmærksomme på skiftet i deres adfærd. Det i sig selv er ganske rationelt;

95% af de beslutninger, vi tager i løbet af en dag, er ubevidste.

 

drikke

 

Billeder vs. ord

For at teste omfanget af, hvordan adfærden bliver påvirket af billeder, besluttede forskerne sig for at udvide studiet.

Denne gang ville de teste, om billeder af andet end glade og sure ansigter kunne have samme effekt. De ville også teste, om ord havde samme indflydelse på adfærden. Studiet skulle også afdække, om respondenterne havde behov for at se billederne og ordene i længere tid, og have mulighed for at fordybe sig i dem, eller om et kortvarigt glimt også var nok til at påvirke deres adfærd.

Respondenterne fik først til opgave at klassificere objekter. De blev præsenteret for en række neutrale objekter; ansigter, ord og andre billeder. Efterhånden blev korte glimt af ansigter, billeder og ord med positiv eller negativ ladning blandet ind i rækken af visuelle input. Da opgaven var udført, blev respondenterne tilbudt en sodavand og fik lov til at drikke så meget af den, som de havde lyst til.

Det første eksperiment sammenlignede effekten af følelsesladede ord som ’panda’ (positivt) og ’kniv’ (negativt) med glade og sure ansigter.

Det andet eksperiment sammenlignede effekten af følelsesladede ord med billeder af følelsesladede objekter, såsom våben og søde hunde.

De fik samme resultat som i første studie; respondenterne drak mere sodavand efter at have set glade ansigter, end efter at have set sure ansigter. Studiet fandt dog også, som et nyt resultat, at respondenterne drak mere efter at have set de positive objekter (søde hunde) end efter at have set de negative objekter (våben).

Det viste sig dog, at påvirkningen af følelsesladede ord ikke havde påvirkning på indtagelsen af sodavand.

Respondenternes adfærd blev altså påvirket af de følelsesladede billeder, men ikke af de følelsesladede ord. Og det var på trods af, at respondenterne selv havde rangeret ordene til at være lige så følelsesladede som billederne.

Studiet testede, om resultaterne blev påvirket af, hvor længe respondenterne blev præsenteret for de visuelle stimuli. Billeder vist i 10 millisekunder havde samme effekt som billeder, der blev vist i 200 millisekunder.

Hvor længe respondenterne fik til at betragte de visuelle input havde altså ingen yderligere indflydelse på deres adfærd.

 

glad og sur

 

Hjernen; det evige mysterium

Som forskningen ser ud lige nu, så ved vi ikke helt i detaljen, hvordan hjernen bearbejder visuelle input. Og det er et stort fokusområde for forskerne. For det er fint, at vi ved, at hjernen har en anden reaktion på visuelle stimuli end på skrevne ord, men vi kan ikke rigtig forklare, hvorfor det ene virker bedre end det andet før vi kender hjerneaktiviteten, når stimuli modtages.

Og så er der spørgsmålet om sætninger; vi ved, at sætninger også fremkalder en følelsesmæssig reaktion, men er det fordi sætningen maler billeder i vores hjerne?

Det er noget af det, forskningsstudier byder på i fremtiden.

Der hersker dog ingen tvivl om, at visuelt indhold har enorm effekt på hjernen, og det er derfor essentielt at overveje, hvilke adfærdændringer du har mulighed for at påvirke vha. billeder og illustrationer i din markedsføring og content marketing.

 

mysterium

error: Content is protected !!