Cookie- og privatlivspolitik

Datapolitik i forbindelse med, at du benytter vores Tjeneste

JumpStory ApS (herefter “vi”, “vores”, “os”) tilbyder dig en platform, hvor du kan få skrevet og optimeret indhold til ethvert formål samt benytte vores billede-søgemaskine (”Tjenesten”) i henhold til vores handelsbetingelser.

I det følgende informerer vi dig om dine rettigheder som bruger og abonnent samt om, hvordan vi behandler og beskytter dine personlige oplysninger.

Hvornår indsamler vi personoplysninger:

Ved at anvende Tjenesten accepterer du, at vi kan indsamle, behandle og opbevare de personoplysninger, som du giver os, når:

  • Du opretter en bruger/tegner et abonnement hos os, og benytter Tjenesten
  • Du tilmelder dig vores nyhedsbrev
  • Når du stiller os et spørgsmål på vores ”Livechat”, eller i anden anledning kontakter vores kundesupport
  • Når du uploader indhold på Tjenesten

Vi indsamler endvidere personoplysninger gennem vores egne eller tredjeparters cookies og lignende sporingsteknologier, som kan spore dine aktiviteter og valg, når du bruger Tjenesten. Anvendelsen af cookies er udelukkende for at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside www.JumpStory.dk og når du anvender vores Tjeneste, samt til at føre webstatistik. Du kan altid afvise eller slette eksisterende cookies ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvordan du afviser, kommer an på den browser, du bruger. Se vejledning her: http://mineCookies.org/cookiehandtering/


Personoplysninger, som du giver os:

Personoplysningerne du giver os omfatter:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Betalingsoplysninger

Anvendelse af personoplysningerne:

Vi indsamler, behandler og opbevarer kun personoplysninger med det formål, at kunne opfylde vores aftale med dig, herunder:

  • at levere vores Tjeneste
  • at håndtere dit køb

Vi behandler kun de personoplysninger, der er relevante og tilstrækkelige til opfyldelse af ovenstående formål. Det samme gælder omfanget af de personoplysninger, vi indsamler.


Deling af dine personoplysninger:

Vi videregiver alene dine personoplysninger internt hos os eller til eksterne aktører, hvis det er nødvendigt for at kunne opfylde vores aftale med dig.

Vi overlader i en række tilfælde behandlingen af dine personoplysninger til vores databehandlere, fx vores IT-leverandør. Vores databehandlere behandler udelukkende dine personoplysninger i henhold til vores instruks, og vi indgår altid databehandleraftaler med vores databehandlere. Såfremt dine personoplysninger overlades til databehandlere uden for EU/EØS, vil vi sørge for at en sådan overladelse sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. 


Sletning af dine personoplysninger:

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe du har en aktiv bruger/er abonnent hos os, og så længe det er nødvendigt til opfyldelse af lovkrav.

Hvis du sletter din bruger/dit abonnement, opbevarer vi dine personoplysninger i 5 år efter dit seneste køb, regnet fra udgangen af det pågældende regnskabsår, til opfyldelse af Bogføringsloven.  


Sikkerhed og beskyttelse

Vi har etableret og vedligeholder passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger således, at dine personlige oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt slettes, forringes eller fortabes, ligesom de ikke kommer til uvedkommende tredjemands kendskab eller på anden måde misbruges eller bruges i uoverensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Bliver vi udsat for et sikkerhedsbrud, hvor vi skønner, at der er en høj risiko for at dine personlige oplysninger kan misbruges, vil vi uden unødigt ophold underrette dig om sikkerhedsbruddet. Vi vil også informere dig om, hvad vi har gjort for at mindske risikoen for misbrug af dine oplysninger.


Dine rettigheder

Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har indsamlet, og som vi opbevarer og behandler om dig samt modtage en kopi af dem.

Du kan til en enhver tid kræve berigtigelse, gøre indsigelse eller få begrænset behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du er oprettet som bruger og ikke længere ønsker, at dine personoplysninger bliver i vores database, kan du få disse fjernet ved at skrive til support@jumpstory.dk og angive den e-mailadresse, du bruger som login. Vær dog opmærksom på, at vi har pligt og ret til at opbevare visse personoplysninger for at overholde reglerne i Bogføringsloven.

Ønsker du at klage over vores behandling af dine personlige oplysninger, kan det ske til Datatilsynet, Borgergade 28, 1300 København K, tlf.: 33 19 32 00 eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk

Version 1.0 november 2018


Dataansvarlig for dine oplysninger er:

JumpStory ApS
CVR: 39622068
Adresse: Axel Gruhns Vej 2, 8270 Højbjerg
E-mail: support@jumpstory.dk

Prøv det nu