Tillykke med din nye titel som ambassadør

Du vidste det måske ikke, men du er hermed officielt udnævnt til ambassadør. For din virksomhed. På sociale medier. Der følger hverken diplomatpas eller anden fryns med. Men tag en Ferrero Rocher (enhver ambassadørs yndlingsslik) og læs, hvordan du og din arbejdsplads får mest muligt ud af din ambassadørtitel.

Der er en god grund til, at din arbejdsplads opfordrer dig og dine kolleger til at lave oplag på sociale medier om virksomheden, kulturen eller de produkter, I fremstiller/sælger. Opslag fra mennesker, der har stort kendskab til et brand eller et produkt, er nemlig langt mere værdifulde og når ud til langt flere mennesker end opslag, der bare er sendt ud af virksomheden selv.

Det giver budskabet autenticitet og troværdighed, når der står mennesker bag – og ikke bare et logo. Det gavner ikke kun salget, men også virksomhedens brand som en ansvarlig organisation i samfundet og som en god arbejdsplads. Det skulle i sidste ende også gerne gavne dig selv, at du arbejder et godt sted med et stærkt brand, hvor du og andre elsker at være.

Det bliver i høj grad mere synligt for dig selv, når du begynder at fortælle andre i dit netværk om det. På den måde har det en selvforstærkende effekt.

Frivilligt arbejde

At være brandambassadør, som det så fint hedder, er frivilligt. Din arbejdsplads kan opfordre dig til at lave opslag om dit arbejde eller arbejdspladsen, men de kan ikke kræve eller forvente det af dig. Din personlige profil på de sociale medier er din egen, og du har altid fuld kontrol over indholdet på den.

Du skal derfor også kun dele eller lave opslag, som du kan stå på mål for. Ellers falder autenticiteten hurtigt til jorden.

Når det er sagt, er du naturligvis stadig repræsentant for en virksomhed. Og det må du ikke glemme. Det er vigtigt, at du bruger din egen stemme og ikke virksomhedens, men du skal alligevel have for øje, at du – når du skriver om dit arbejde eller din arbejdsplads – bliver kædet sammen med det brand, virksomheden har, og de værdier, den står for.

Frie rammer inden for guidelines

Hvis din arbejdsplads opfordrer dig til at bruge de sociale medier til at promovere virksomheden eller jeres produkter/ydelser, er du i din gode ret til at forlange nogle guidelines, som sætter nogle rammer op for, hvad du må/ikke må skrive, hvornår og hvordan. Det kan være lidt nemmere at komme i gang, når rammerne ikke er fuldstændig frie.

Det kan også hjælpe dig at vide, hvad din arbejdsplads helt konkret forventer at få ud af din ambassadørpost.

For mange er – måske lige som dig – i tvivl om, hvad de skal gøre og hvordan. Din tvivl og usikkerhed kan betyde mange ting. Måske skal du bare lige i gang og finde din egen tone som brandambassadør, eller også er der noget ved indholdet, du ikke finder naturligt eller i overensstemmelse med den virkelighed, du oplever.

Når du er i tvivl, er det altid en god idé at spørge en kollega til råds, inden du slår noget op. Med tiden bliver det lettere for dig at dele historier, billeder og mere med dit netværk, men det må heller ikke blive en sur pligt, du kører af på autopilot. Hvis engagementet mangler, vil dine følgere savne gnisten.

JumpStory er ambassadørernes bedste ven

Bruger jeres virksomhed JumpStory, kan du og dine kolleger bruge vores tekstforfattere og avancerede algoritmer til at lave effektfulde opslag til jeres foretrukne sociale medier.

Du sender input til JumpStory, og får et output retur, som er lige til at slå på de sociale medier. JumpStory fungerer samtidig som en form for filter, der kan sikre andre øjne på dit emne, så du undgår at lave et opslag, som du måske vil fortryde senere.

Lyst til at dele indlægget? Vælg én af mulighederne nedenfor….

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Email

Andre artikler fra JumpStory’s blog

Prøv det nu