Gør medarbejderne til ambassadører

Mange danske virksomheder går med ønsket om, at deres medarbejdere skal blive verdens bedste ambassadører og fortælle vidt og bredt omkring, hvad de går rundt og laver. Virksomhedslederne ved nemlig godt, at vi lever i en tid, hvor tilliden til individet ofte er større end til virksomheden.

Alligevel er det relativt få organisationer herhjemme, der for alvor har fået medarbejderne med ombord, når det gælder lysten til at fortælle omkring deres hverdag og virksomhed. Der findes en række studier af, hvorfor dette er tilfældet. Især scorer følgende årsager højt:

Kilde: Sprout Social

I dette blogindlæg dykker JumpStory ned i to af forbeholdene:

  1. At virksomhederne er bange for, hvad medarbejderne skriver omkring dem. Derfor tvinger man medarbejderne til at følge alle mulige guidelines, som fjerner enhver lyst for den enkelte ansatte til at fortælle omkring hverdagen.
  2. At medarbejderen ikke kan se meningen med at skulle fortælle omkring sig selv, fordi man jo ”blot” er en del af en organisation.

Førstnævnte forbehold er ganske naivt. At tvinge nutidens og fremtidens medarbejdere til enten at følge omfattende guidelines eller slet ikke udtale sig på nettet er urealistisk og direkte kontraproduktivt. Samtlige internationale studier dokumenterer betydningen af såkaldt Employee Advocacy (EA), og de viser også, hvorledes langt over halvdelen af alle B2B indkøbere benytter LinkedIn i købsprocessen. Ergo kan det være guld værd for de virksomheder, der tør “give slip”.

Omvendt skal man ikke give så meget slip, at man tænker, det blot er op til medarbejderne selv, om de får fortalt nogle gode historier på de sociale medier. Mange medarbejdere kan nemlig ikke umiddelbart se meningen med at skulle fortælle omkring sig selv, som det fremgik af ovenstående tal. Det kan skyldes usikkerhed. At de ikke søger nyt job, eller at de blot ikke tænker, de har noget relevant at fortælle.

Disse forbehold skal virksomhederne arbejde aktivt med. De skal vise vejen, for det vil i fremtiden være en kæmpe gevinst for langt de fleste arbejdstagere, at de bliver mere aktive på de sociale medier og deler ud af deres arbejdsliv, tanker, inspirationskilder osv.

Internationale studier fra bl.a. Weber Shandwick har dokumenteret, at virksomheder, som aktivt motiverer medarbejderne til at blive mere aktive på fx LinkedIn, kan øge deres salg med op til 72%. Ganske imponerende tal.

Så når vi ved, at det altså er rigtig godt for forretningen at få motiveret medarbejderne til at blive mere socialt aktive på fx LinkedIn, hvordan gør vi det så i praksis?

Her er 5 konkrete råd til dig som leder eller kommunikationschef:

  1. Gør jeres guidelines transparente og lette at forstå
    Undgå doktorafhandlinger omkring hvad medarbejderne må og ikke må på de sociale medier. Opstil nogle helt simple regler og lad dem være tilgængelige både internt og eksternt, så der aldrig er tvivl omkring, hvad I mener og ikke mener på det område.
  2. Lad alle medarbejdere have adgang til de sociale medier i arbejdstiden
    Det er ikke kun relevant, at jeres marketing- og kommunikationsfolk er aktive på de sociale medier. Det gælder for alle jeres ansatte, at deres netværk af relationer på LinkedIn og andre sociale medier ofte er større i antal og rækkevidde end virksomhedens. Derfor skal I ikke begrænse medarbejdernes brug af sociale medier, når de er på arbejde. Lad det digitale univers arbejde til jeres fordel i stedet.
  3. Gør det nemt for medarbejderne at dele indhold digitalt
    Mange af jeres medarbejdere har formentlig ikke så nemt ved at omsætte deres tanker og idéer på skrift. Det er ofte primært kommunikationsfolk, der mestrer denne genre, men det dur ikke, at alting skal forbi jeres kommunikationsafdeling hver gang. Det vil bremse al dynamik og lyst til at dele.Brug derfor en platform som JumpStory til nemt og enkelt at tilbyde jeres ansatte et sted, hvor de kan indtaste deres tanker og idéer og få færdige opslag tilbage – lige til at copy-paste ud på deres sociale medie-konti.
  4. Uddan medarbejderne i de fordele som fx LinkedIn kan give dem
    En del danskere er først lige kommet på LinkedIn som led i deres professionelle virke. Andre har været der længe, men aldrig rigtig delt noget. Det skyldes ofte, at man ikke er klar over, hvor meget det kan give én selv på både den korte og lange bane. Del derfor én eller flere artikler der forklarer jeres ansatte, hvad de kan opnå ved at blive mere aktive på eksempelvis LinkedIn.
    I kan bruge denne artikel til at komme i gang på …
  5. Lyt til hvordan andre gør det
    Der er rigtig meget inspiration at hente rundt omkring på nettet, når det kommer til at blive bedre indenfor Employee Advocacy og Personal Branding. Eksempelvis har kommunikationseksperten Mikkel Rohde Madsen skrevet denne glimrende artikel omkring, hvorfor medarbejdere er mere troværdige end virksomheder.

    Her deler Rohde Madsen et interessant eksempel med virksomheden Adobe:

    ”Adobe er et skoleeksempel på succes med EA (Employee Advocacy, red.). De har dokumenteret, at deres medarbejderes samlede antal LinkedIn-relationer/-connections er syv gange større end antal followers på Adobes officielle LinkedIn-firmaside.

    Erfaringen er, at Adobes medarbejdere skaber unikt engagement med stakeholdere, som virksomheden ellers ikke formår at nå. 91 % af de LinkedIn-brugere, der læser Adobe-relateret indhold delt af medarbejderne, har ikke anden kontakt til Adobe på LinkedIn. Mange foretrækker altså at være i kontakt med virksomheden gennem medarbejderne og høre deres personlige opdateringer om Adobe.”

    Denne pointe understøttes af en række forskellige case-studier – fx disse ganske imponerende tal fra IBM med afsæt i blot 200 medarbejdere og deres impact på en række vigtige nøgletal:


    Kilde: Dynamic Signal

    Der er altså et kæmpe uudnyttet potentiale, og det handler bare om at komme igang med at få skabt noget godt digitalt indhold.

    Gør det super nemt for medarbejderne ved at oprette jer her på JumpStory og sørg for, at de enkelt kan få omsat deres gode idéer og tanker til færdige opslag til de sociale medier. Det vil være en stor gevinst for både den enkelte medarbejder og for jer som organisation.

Lyst til at dele indlægget? Vælg én af mulighederne nedenfor….

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Email

Andre artikler fra JumpStory’s blog

Prøv det nu