how-to-use-AI-for-photos
Jonathan Løw
Jonathan Løw
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Farver hjælper os med at forudsige fremtiden

Sammen med et team på 14 dedikerede kolleger arbejder jeg for tiden på, hvad Dagbladet Børsen har kaldt ”Netflix for billeder”. Forbes Magazine har desuden fremhævet os for vores arbejde med kunstig intelligens, men for mange kan www.jumpstory.dk lige nu ligne en ganske almindelig billedtjeneste.

Det vil imidlertid snart ændre sig markant.

JumpStory vil hjælpe dig med at beregne effekten af dine billeder

Hos JumpStory arbejder vi godt nok med visuelt indhold, men vores vision eller mission handler ikke om at blive endnu en stor billeddatabase ligesom eksempelvis Shutterstock, Getty Images eller Unsplash. Vi er i stedet sat i verden for at gøre det så enkelt som muligt at finde det perfekte billede – hver gang.
 
 
 

Hvad mener vi så med det perfekte billede?

Jo, vi mener det billede eller den illustration, som skaber den effekt på modtageren, som vores kunder ønsker.

Det kunne være begejstring. Involvering. Et grin. Debatlyst. osv. Altså noget, der får modtageren til at stoppe op. 

For at kunne gøre dette, så arbejder vi ganske rigtigt med kunstig intelligens, men vi arbejder i høj grad også med menneskelig psykologi og neurovidenskab. Én af vores kommende kernefunktioner bliver et værktøj, der kan hjælpe med at forudsige effekten af billeder. Dvs. hvis du står med 50 billeder af en taske – hvilket billede skal du så vælge?

For at kunne besvare det ganske komplekse spørgsmål, så er det ikke nok at have tusindvis af fotos af en taske. Det handler om at have det rigtige billede af tasken i den rette kontekst. Noget som hidtil i høj grad har handlet omkring mavefornemmelse, men som vi et stykke af vejen forsøger at gøre mere forudsigeligt.

 

 

Derfor betyder farvernes psykologi meget for vores arbejde

Til grund for dette arbejde ligger altså ikke kun forståelse af teknologier som machine learning og deep learning, som begge er grene af AI. Vi er også meget optaget af den betydning, som farver har på os mennesker.

For flere hundrede år siden udgav forfatteren og naturalisten Johann Wolfgang von Goethe ét af de tidligste og vigtigste værker omkring farvernes psykologi. Iblandt nutidens psykologer og forskere er der ikke total enighed omkring, hvad det helt præcis er, at farver gør ved os.

Men én ting er de dog enige om:

at valget af farver spiller en afgørende rolle for vores følelser og adfærd.

De fleste af nutidens eksperter er også enige om, at vores opfattelse af farver hænger tæt sammen med vores såkaldte limbiske del af hjernen. Altså den mest primitive del af hjernen. Det betyder samtidig, at vores opfattelse af farverne er meget tæt forbundet med vores følelser og den ubevidste del af hjernen og dermed også det område, der i den grad er styrende for vores handlinger. Og af samme grund meget vigtigt for os hos JumpStory, hvis vi skal kunne bygge et værktøj, der gør det nemmere for dig eksempelvis at vælge billeder med den slags farver, som bedst matcher det behov, du har.

 

De fire primære farver i ’farvernes verden’

Indenfor ’farvernes verden’ taler man typisk om fire primærfarver, som også er de farver, der har størst indflydelse på os og derfor kan siges at gøre en slags emotionelt kompas: rød, gul, grøn og blå. 

 

 

Hver farve kan fremkalde forskelligartede følelser hos os – dels hvis de indgår i et motiv, der måske også i sig selv påvirker os og dels, hvis de ganske enkelt udgør det hele, vi ser – eksempelvis en flade i én farve.

For de fire primærfarver forbindes den grønne oftest med naturen og associeres med sundhed, ungdom, sikkerhed og bæredygtighed. Grøn er venlig ved øjnene, og en gennemgående grøn farve skaber typisk harmoni og afslapning i modtagerens bevidsthed. Af samme grund passer grøn til langt de fleste kontekster.

 

Grøn

 

Gul

Gul forbindes naturligt med solen, og derfor associerer vi mennesker også typisk gul til noget med optimisme, glæde og energi. Følelser vi også forbinder med solen selv.
Gul er effektiv til at fange vores opmærksomhed, og forskning har bl.a. vist, at hvis man maler væggene gule i et værelse, så vil det stimulere samtalen bedre end de øvrige farver, der findes.

 

 

Rød

Rød er den farve af de fire primærfarver, som hurtigst fanger vores opmærksomhed og populært sagt får vores hjerte til at slå lidt hurtigere. Rød symboliserer energi og passion, kraft og styrke, men på samme tid associeres rød ofte med vrede og panik, så hvor grøn kan bruges uden den store risiko, så skal man være mere varsom med den røde.

 

 

Blå

Blå, den sidste af de fire primærfarver, forbinder vi med ro, fred og stilhed. Blå inddrages ofte i sammenhænge, hvor man ønsker at skabe en følelse af afslappethed eller hvile, men farven kan dog også risikere at blive opfattet lidt kold alt efter valget af nuance.

 

 

Når alt ovenstående så er sagt, så er vi naturligvis individer, og ikke alle vil reagere ens på farver.

Der kan være mange grunde til, at vi holder mere af én farve end en anden, men ikke desto mindre kan man igennem forskningen finde mange gennemgående træk, som i den grad kan bringes i spil, når man skal udvikle en måde at forudsige effekten af givne billeder og motiver på.

Og som sagt er det præcis den spændende rejse, vi hos JumpStory har kastet os ud i.

Vi håber du vil være med. 

 

error: Content is protected !!