framing
Jonathan Løw
Jonathan Løw
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Har du sat dine billeder i de rigtige rammer?

Billeder, videoer og illustrationer er aldeles fremragende. Som art tænker vi mennesker mere visuelt, end vi tænker på ord og bogstaver, vores øjne drages mod billederne helt instinktivt, når de eksempelvis findes i en Twitter-strøm eller et feed fra Facebook eller LinkedIn, og helt generelt er billeder bare gode at bruge, hvis man gerne vil have sit budskab ud.

Det er der også mange andre her på bloggen, som vil fortælle mere om. Det visuelle kan gøre en forskel for din markedsføring og kommunikation, det er der ingen tvivl om. Nogle gange skal man bare huske at sætte en ramme op for modtageren og arbejde med framing.

Man kan ikke udelukkende tænke i billeder, når man planlægger og producerer sin markedsføring, fordi selvom man kan lave noget, man selv synes er tydeligt, kan det godt blive misforstået, når andre ser det. En klassisk illustration er spørgsmålet om et 6-tal eller et 9-tal, som de fleste nok har set.

Det er en klassiker, særligt på LinkedIn, og selvfølgelig er der et klart svar – skaberen af tallet har lavet enten et 6-tal eller et 9-tal, så en af herrerne på billedet tager fejl. Det, illustrationen bedst viser (i mine øjne), er den faktor, som ligger hos modtageren. Her kan forståelsen, perspektivet eller sågar bare holdningen være sådan, at det, du vil sige, ikke er det, modtageren forstår.

(Ja, der kan godt være en kunstner eller lignende, som har skrevet tallet på jorden med det formål, at der ikke er et svar på, om der skal stå 6 eller 9, men det er meget teoretisk. Når man siger noget, har man som regel et mål med det).

Framing er en vejledning

I eksemplet med 6-tallet eller 9-tallet er framing meget simpelt – men uhyre effektivt. Sæt en streg under tallet i den ene eller anden ende, så viser man meget hurtigt og tydeligt, hvad der skal stå. Den lille streg er med til at guide modtageren til, hvordan tallet skal læses – sådan undgår du misforståelser og tvetydighed, som de to herrer på illustrationen er et godt eksempel på.

Det samme er vigtigt at huske på for dig, når du lægger noget ud, som er meget båret af illustrationer eller billeder. Vi kan lave et lille eksperiment – herunder er et billede, og under billedet er 3 sætninger. Prøv at læse dem (højt eller inde i dit hoved, det er ikke så vigtigt), og så kig på billedet.

Prøv det med alle 3 sætninger og mærk, at din forståelse af billedet bliver anderledes. Hav også i baghovedet, at det er lidt kunstigt, fordi normalt bliver du selvfølgelig kun præsenteret for én frame/vejledning, og her får du 3, der stikker i hver sin retning.

– Selvom hjemmesider er forskellige for brugerne, er det tit de samme byggeklodser indenunder

– Det kan være et kæmpe puslespil at få din hjemmeside gennemoptimeret

– Den samme funktion på en hjemmeside kan have mange udtryk, og det påvirker din konvertering.

I de 3 forskellige frames er brikkerne hjemmesider, metaforiske puslespilsbrikker og forskellige funktioner. Forståelsen af billedet er styret af den sætning, som følger med.

Jovist, det er et ret harmløst eksempel, så alle kan være med, og det betyder også noget, hvad den øvrige kontekst er – blogindlæg, Facebook-opslag, whitepaper osv. Ikke desto mindre bliver du guidet til at forstå, hvad brikkerne på billedet står for.

Du framer alt, om du vil det eller ej

Man kan ikke lade være med at frame noget. Selv hvis du ikke giver noget kontekst og eksempelvis bare slår et billede op på Facebook. Fravalget af kontekst er kontekst (og det er sjældent en god kontekst). Og den kontekst udgør en stor del af den framing, du laver.

Nogle gange kan god framing gå hen og blive hvermandseje og diktere den måde, vi ser på og taler om forskellige emner. Bureaubiz har en fin liste med 8 eksempler på framing, og den mest tankevækkende er ordet ’skattelettelse’.

Artiklen forklarer fint, at delen om lettelse i ordet indikerer, at det er en byrde, man skal have fjernet, hvilket taler lige ned i den økonomisk liberale agenda, og det er smart. Det er virkelig smart.

Prøv at overveje, om nogen kalder skattelettelser for noget andet i daglig tale. Måske kan du finde en politiker eller to, som bruger et andet begreb, men hvornår har du sidst brugt et alternativ til ordet ’skattelettelser’? Sandsynligvis kalder du det også skattelettelser og har købt den framing.

Skat er i praksis blevet en ting, alle taler om som en byrde, og vi kan ikke lide byrder.

Framing er alt, når det kommer til statistik og tal

Hvis der er et område, hvor framing er absolut afgørende, så er det, når vi snakker om tal, statistik, undersøgelser og den slags. Tal lyver aldrig, men man kan få dem til at sige rigtig mange forskellige ting, hvis man er dygtig.

Du ser det ofte i medierne, når der kommer en ny rapport eller undersøgelse. I journalistisk forstand bliver det kaldt vinkel og ikke så meget framing, men langt hen ad vejen kan du godt bytte dem ud med hinanden.

Der bliver valgt en bestemt tilgangsvinkel til det statistiske materiale, der ligger foran dig. Hvis du er journalist, vælger du din vinkel på tallene og fortæller den mest spændende og samfundsrelevante historie, hvis du er kommunikationsansvarlig, framer du tallene i en fortælling, som (forhåbentlig for dig) dikterer den måde, tallene bliver forstået og omtalt. Det er tæt på det samme.

En undersøgelse om at 12 procent af alle danskere tror, at Månen er lavet af grøn ost, fortæller måske, at et overraskende stort antal danskere tror på denne skrøne. Samme undersøgelse siger måske, at 82 procent af danskere ikke tror på det, og så kan man sige, at langt størstedelen af danskerne tror ikke på den gamle vandrehistorie. 6 procent er i tvivl, så når vi op på 100 procent i alt.

Alt afhængigt af hvor fokus bliver lagt, er historien forskellig, og det skal man huske, når man vinkler.

Du kan ikke sige noget, uden der er åbent for en eller anden fortolkning. Selvfølgelig siger du ikke noget uden at have en plan med det, det vil være uklogt, og sådan er du selvfølgelig ikke. Til gengæld skal du være opmærksom på, om dit budskab kan forstås på flere måder, for det kan det tit – her kan du bruge framing til at få det rette budskab ud.


Gæsteindlæg af John Nielsen

Ovenstående indlæg er et gæsteindlæg skrevet af John Nielsen.

John er direktør, og stifter af OnlineSynlighed.dk. Han er teknisk SEO specialist, og har mange års erfaring med at skabe gode resultater for virksomheder gennem online markedsføring. John rådgiver blandt andet virksomheder om online strategi, online annoncering og Online Reputation Management

error: Content is protected !!