Den næststørste årsag til folk ikke gider læse din tekst

Da jeg blev gift i Toronto sidste år, skulle min vielse registreres i Danmark af en sagsbehandler hjemme på Vestegnen. Hun forkyndte os rette ægtefolk at være med disse ord:

“Hej Kathrine

Tak for din mail, jeg har registreret jeres vielse.”

 

Da denne e-mail var cirka lige så sprudlende som registreringen af et gasfyr, fortalte jeg om den til alle, der gad høre på det. Jeg delte også historien på min blog og koblede den til et retorisk tip, som var relevant for mit publikum (= folk, der er interesserede i at få gode tekster).

Pointen: Jeg kunne sagtens have skrevet et kløgtigt blogindlæg om skriftlig retorik og fået lige nøjagtigt 0 reaktioner. Men fordi jeg indledte indlægget med en personlig anekdote om at blive gift, som mange mennesker kan relatere til, fik jeg flere kommentarer og e-mails retur end normalt.

Og det leder mig til den næststørste årsag til, hvorfor folk ikke gider læse din tekst:

Du bruger ikke dig selv (nok).

Og nej: Det betyder ikke, at du skal plapre løs om dine egne herligheder på bekostning af læseren.

MEN: Hvis du kun skriver pæne og sindrigt formulerede tekster, som lige så godt kunne være skrevet af din kontornabo, risikerer du på sigt at miste trafik, klik og kunder, fordi dine læsere – well, dødkeder sig.

Omtrent som når de skal på losseren på søndagen.

Derfor: Brug dig selv, når du skriver dine tekster – hvad enten det er nyhedsbreve, blogindlæg eller e-bøger. 

Inden du tænker ’hold kæft noget hippie-hejs’, så lad mig uddybe med et par eksempler fra virkeligheden: 

 

  • 1. Sådan skrev højttalermanden sit næste nyhedsbrev på 22 minutter

Ole Witthøft bygger højttalere i System Audio, og så skriver han på en bog om brugerinddragelse. Mens han skriver bogen, underholder han sine kommende læsere i et nyhedsbrev.

Ordet ’underholde’ er centralt her. Ole ved nemlig godt, at hans læsere har en masse andet at lave end at læse hans nyhedsbrev. Smøre madpakker. Gå ud med pappet. Den slags. Derfor deler han ikke (kun) grundige blogindlæg om, hvordan man engagerer folk i sit projekt.

Nogle gange sender han også et nyhedsbrev som dette her (du behøver ikke læse det lige nu).

Helt simpelt handler det om, at Ole og hans familie var i Mystery Makers i København, hvor du bliver lukket ind i et rum og skal løse en gåde på 1 time, før du bliver lukket ud igen.

Hvorfor er den historie relevant for læsere, der er interesseret i brugerinddragelse?

Fordi Ole kobler historien til en pointe om at lytte til alle medlemmerne i en gruppe. På den måde løste familien en gåde, som 15 ingeniører aldrig kunne komme frem til. Den pointe er utroligt relevant for folk, som fx sidder i lukkede rum og produktudvikler ting, brugerne ikke gider købe.

Har det taget Ole lang tid at skrive denne mail?

Næ. ”Det tager mig 22 minutter at smække sådan en slice of life sammen,” som han fortalte mig i en e-mail.

Til gengæld viser han med ganske få, underholdende linjer, hvad han er for en – og på den måde skaber han en relation til de læsere, som kan blive købere af hans bog på sigt.

Så: Har du oplevet noget for nyligt, som kan kobles til en relevant pointe for dine læsere? En betragtning du gjorde, mens du sad på cafe, eller et godt quote fra en podcast, du hørte i morges? Brug det i din næste tekst og se, hvordan folk reagerer. Det bliver både sjovere for dig at skrive og for dine læsere at læse.

 

2. Hvad kan en to-årig lære dig om at implementere strategier?

Morten Münster er adfærdsekspert og forfatter til bogen Jytte fra marketing er desværre gået for i dag, der er solgt i 20.000 eksemplarer.

Morten skriver lange, dybdegående indlæg (ofte 8-10 A4-sider) på sin blog om komplicerede, adfærdsmæssige udfordringer. Morten ved godt, at han skal gøre sig umage for at sætte en krog i læseren og holde ham fast på siden. Derfor indledte han fx et blogindlæg om, hvorfor vi kikser i implementeringer, med en nuttet historie om sin 2-årige, Fiona.

Men hey – er det ikke irrelevant og useriøst at indlede et blogindlæg sådan?

På ingen måde. Mortens kunder er internationale organisationer og banker og den slags. Fordi han nævner sin familie i sine tekster, gør det ham ikke useriøs. Det gør ham til gengæld menneskelig, og når du møder ham i virkeligheden, vil du vide, at hans foredrag er proppet med den slags anekdoter (som han selv sagde til mig engang: ”Lavede jeg farjokes i mine tekster, men var dødkedelig i virkeligheden, ville det ikke fungere”).

Så: Kan du bruge et sjovt eksempel fra hjemmefronten til at vise din læser, at du faktisk er et rigtigt menneske? Her handler det selvfølgelig om at balancere informationen, så du giver noget af dig selv, uden at læseren bliver ubehagelig til mode. Vær personlig, ikke privat.

 

3. Brug dig selv: Virksomheds-versionen

”Ja ja, det er meget fint, Kathrine – men de her eksempler er jo fra personlige brands, der selv er herrer over, hvad de skriver. Jeg er ansat i en virksomhed, og jeg kan ikke bare skrive personligt, når min chef læser med.”

For det første: Jo, der bør være personlig afsender på både nyhedsbrev og blogindlæg, selvom I er en større virksomhed. Det gør de fx inde hos Skjoldby og Co., fordi de ved, at ’jeg’ skaber bedre relationer med læseren end ’vi’.

For det andet: Leg med tanken om, hvordan I kan bruge jer selv på arbejdet i jeres tekster. Der er masser af muligheder, som kan overraske jeres læsere positivt:

– Er I en webshop, der bruger folkeskolepraktikanter? Send et nyhedsbrev om, at praktikanterne skal have noget at rive i, samtidig med at I giver kunderne en rabat.

– Har I lige fået et nyt parti af den der særlige julevare hjem på lageret? Skriv et nyhedsbrev om, hvor meget I har glædet jer, sammen med billeder inde fra værkstedet – folk vil så gerne blive lukket med om bag facaden.

– Er der en tv-serie, I kolleger er svært glade for? Brug en anekdote fra en af de mest ikoniske scener til at starte jeres næste blogindlæg.

 

Derfor skal du bruge dig selv i dine tekster

Uanset om du sælger b2b eller b2c, er soloselvstændig eller medarbejder i en stor organisation, så vil modtagerne ikke lære bogstaverne på skærmen at kende – de vil lære DIG at kende. Det er mennesker med kød og blod og strithår, vi gerne vil samarbejde med og købe af. Så giv modtagerne lov til at få en relation med dig i dine tekster. Det er det, der i længden tiltrækker læsere, trafik og salg.

PS: Du kender godt den største årsag til, at folk ikke engagerer sig i din tekst, ikke? Det er din overskrift. Er den ikke klikværdig, er resten af dit arbejde med at skrive indholdet reelt spildt. Få tips til overskriften herhenne.

 


Gæsteforfatter på bloggen

Kathrine Louise Nielsen er tekstforfatter og driver egen virksomhed, KLN Copywriting.

Følg hende på LinkedIn eller Twitter.

 

Lyst til at dele indlægget? Vælg én af mulighederne nedenfor….

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Email

Andre artikler fra JumpStory’s blog

Prøv det nu