Sådan arbejder vi med kunstig intelligens

Der er mange myter, når det kommer til begrebet kunstig intelligens. Eksempelvis er nogle bange for, at robotter vil komme og overtage alting, og at der ikke længere vil være brug for mennesket.
Heldigvis er der ikke meget, der tyder på, at dette skrækscenarie bliver til virkelighed. Faktisk viser de seneste studier fra analysevirksomheden Gartner, at kunstig intelligens (AI) i 2017 skabte flere jobs til mennesker, end det afskaffede.

Hos JumpStory bruger vi kunstig intelligens til at skabe indhold, som resulterer i flere kliks, mere interaktion, nye leads og relevante jobansøgere for vores kunder på platformen.

Det er muligt, fordi kunstig intelligens paradoksalt nok hverken er specielt kunstigt eller intelligent. For at forstå AI kan det nemmest forklares således, at man beder computeren om at træde til der, hvor den er mennesket overlegen rent data og kapacitetsmæssigt og blande sig udenom, når maskinen enten kommer til kort eller fremstår tåbelig og robotagtig frem for menneskelig.

Når vi hos JumpStory hjælper virksomheder med at skrive de bedst tænkelige SEO-artikler eller opslag til sociale medier, så er det klart, at vi ønsker alt andet end robotlignende indhold. Netop derfor har vi hele tiden været optaget af, hvordan vi gør menneske og maskine i stand til at styrke hinanden frem for at tænke i at erstatte og overflødiggøre.

Hvordan bruger JumpStory kunstig intelligens?

JumpStory ser mennesket og maskinen som hinandens bedste venner. Vi ønsker ikke at bidrage til en verden, hvor maskinen erstatter mennesket, men vi mener samtidig, at det vil være dumt ikke at drage nytte af den kæmpe udvikling, der er sket indenfor kunstig intelligens de seneste år.

Den moderne videnskab gør os i stand til at hjælpe virksomheder med at blive langt bedre og mere effektive til at kommunikere digitalt. For at give dig et lille indblik i, hvordan vores maskinrum fungerer i praksis, så har vi skrevet en kort introduktion til det. Læs den lige her …

Lyst til at dele indlægget? Vælg én af mulighederne nedenfor….

Facebook
Google+
Twitter
LinkedIn
Email

Andre artikler fra JumpStory’s blog

Prøv det nu